Projekt: Bearbejdning og præsentation af miljødata
Flere organisationer og virksomheder modtager dagligt miljøanalyser fra laboratorier.
Vi fik en opgave med at sikre, at ingen fejl slipper igennem analyserne, samt give en mulighed for, nemt, hurtigt og med kirurgisk præcision at være i stand til at forstå og tolke på resultaterne.
Analyserne kommer ofte som Excel-filer og behandles manuelt. Der tjekkes f.eks. for, om alle parametre er målt som aftalt, eller om målte værdier er indenfor myndighedernes fastsatte grænseværdier.
Det er et vanskeligt arbejde grundet kompleksiteten i navne og mængden af information. Det er kilde til fejl, der desværre ofte bliver opdaget for sent. Nogle gange kan en analyse genanalyseres, andre gange er det umuligt. Men tid er tit en faktor.
For at imødegå fejl i prøverne og samtidig være i stand til at bevare overblikket, har vi derfor i tæt samarbejde med et forsyningsselskab, udviklet en metodik og et system som sikrer, at de modtager en alarm, hvis der er grund til at reagere.
Vi giver dem samtidigt et unikt overblik over deres analyser, både hjemme på kontoret, men også i felten. Vores løsninger arbejder online. Og alle, som virksomheden ønsker skal tilgå løsningen – kan tilgå den. Det er lige fra miljømedarbejderen til byggelederen ude på byggepladsen.
Rapportering til myndigheder er også en del af løsningen. De skal let kunne aflevere et samlet overblik over bestemte analyser til myndighederne i Excel.
I forbindelse med udbud, skal der kunne leveres data, så udbudsprocessen bliver så enkel som muligt i forhold til miljødata, og byder skal have let adgang til miljødata.
Vores blue12 – lab.engine blev født til netop den opgave.

