Vores perspektiv

Data findes overalt. Vi gemmer data i mængder, der er helt ufatteligt. Vi er ikke meget for at smide ud. Data virker så ukompliceret at gemme (på overfladen). Det er jo bare en ny kopi.

Det svære eller umulige med data opstår, når man har gemt så meget, at man umuligt kan overskue det længere.

Vigtige informationer ”forsvinder” i mængden. Hvorved meget af grunden til at gemme data i første omgang, forsvinder. Vi har alle prøvet det. Og vi har ikke en chance for at finde ”nålen i høstakken”.

I vores verden er kæmpestore mængder uoverskuelige data derimod helt fantastisk. Det er lidt som magi, når et værktøj, der er fintunet, pludselig kan se mønstre og sammenhænge i havet af data. Pludselig træder tydelige informationer frem.

Vi er forretningsfolk. Ingen tvivl om det. Men vi er også en gruppe entusiaster, der elsker at hjælpe, og det giver os energi, når vi kan se udvikling. Floskler, måske, men ikke desto mindre rigtigt for os.

Vi er vilde med at effektivisere. Fakta baseret information hjælper os på vejen og vel at mærke den ”virkelige” vej baseret på data. Ikke den, der er baseret på fornemmelser.

Vi arbejder kun med data og udarbejder kun analyser – der, hvor det giver mening.

Vi afsøger hele tiden omverdenen for muligheder for at få mening ud af data. Oftest på det forretningsmæssige niveau, men også i områder, hvor vi blot er nysgerrige på – hvad findes der af informationer, og om man kan få fornuft ud af det?

Vi er nogle opfindsomme sjæle, som elsker at udvide horisonten. Det er ikke bare på data, men også i andre forretningsmæssige sammenhænge (og nogen gange sniger der sig også lidt livsfilosofi ind).

Vores vinkel er at gøre komplekse informationer:

  • enkle
  • overskuelige
  • værdifulde
  • nemt tilgængelige
  • hverdags brugbare
  • automatiske
  • og præcise.

Velkommen til vores verden

/blue12